Ny antologi om børnebiblioteket

Barnet, platsen, tiden. Læs om den på Insight.

Lær som børn

4 nye børnebiblioteker

Her er præsentationerne fra mødet.

Hovedbiblioteket
Ordrup
Dyssgård
Vangede(ude/inde)

Antallet af børn i Gentofte i 2008 i alderen 0 til 15

Kan ses her. Vi brugte disse tal da vi lavede personaer på Ithaca.

Biblioteksbetjening af børn: I øjenhøjde med Danmarks børn

Der er via Udviklingspuljen 2009 givet støtte til projektet “I øjenhøjde med Danmarks børn”.  Projektledelsen er placeret i Aalborg.

Resumé af projektet:

DR vil sende 1/2 times oplysende og underholdende live tv program på alle hverdage året rundt fra ‘Det (næsten) bogløse Børnebibliotek’ på Aalborg bibliotekerne. Hver måned har et nyt tema. Aalborg bibliotekerne bidrager med research, formidling og koordinering med landets øvrige biblioteker, hvor de 12 temaer foldes ud.

Mobiltelefon til børn (og deres forældre)

Wigomo er en ny mobiltelefon til børn som forældrene kan bestemme over. Der er mere om konceptmobiler i Harddisken på P1 i eftermiddag 13.03.

Den talende bog

På samme måde som One Laptop Per Child projektet arbejder på at udbrede computeren til verdens mange børn der ikke har adgang til informationsteknologi,  så er Talking Book et lignende projekt der forsøger at udbrede og tilgængeliggøre  litteratur.

Kindle? Here Comes the Talking Book!

Digitalt Børne- og Ungdomsliv anno 2009

• 86 % af de 14-16-årige har en profil på nettet – det samme har 61 % af de 11-13-årige og 26 % af de 9-10-årige.
• 66 % af de 14-16-årige lægger billeder og videoer ud på internettet – det samme gør 32 % af de 11-13-årige.
• 41 % af de 14-16-årige ”tagger” andre på billeder – det samme gør 14 % af de 11-13-årige.
• 74 % af de 14-16-årige kommenterer på andres profiler – det samme gør 49 % af de 11 til 13-årige og 20 % af de 9-10-årige.
• 53 % af de 14-16-årige deltager i debatter på nettet – det samme gør 31 % af de 9-10-årige.

Se powerpointen og læs artiklen.

Markedsføring til børn

I disse krisetider skal man jo nok tage Center for Fremtidsforsknings rapport “Forbrugerbørn 2016” fra 2006 med et gran salt. Der er dog en række anbefalinger ift. markedsføring som nok stadig kan inspirere (både som noget biblioteket kan gøre, men også som inspiration til  hvordan biblioteket kan indgå i andres markedsføringstiltag):

10 mulige marketingtiltag over for fremtidens forbrugerbørn

Sponsorbørn.
Børnehaver får gratis udflugter og legetøj fra fabrikanter eller gratis madordning og børneteater. Man vil også sagtens kunne opleve, at børn med særlige talenter eller børn i al almindelighed oftere vil opleve sponsorbidrag.
Oplysning og læring vil være centrale elementer i fremtidens børnereklamer.
Oplysning og læring er pr. definition godt. En marketingkampagne kan legitimeres ved netop at indbygge oplysning og læring. Vil et dansk mejeri sælge mere mælk, kan de fx “lære” børn at lave mad, hvor man bruger mange mejeriprodukter?
Teknologiens rum bliver et af de populære medier for fremtidens marketingkampagner rettet mod børn.
Børn i dag er opvokset med teknologi, og teknologien er uundværlig i deres sociale relationer. De teknologiske medier, fx børneportaler, chatrooms, indlæringsfora og computerspil er medier, som børn dagligt benytter sig af. Det er medier, som er lette at få adgang til for virksomheder. De voksne har et forholdsvis lille indblik i de teknologiske medier, som børnene benytter, fordi de voksne ikke kommer i disse rum, og derfor vil den mest massive og direkte marketingpåvirkning foregå netop her.
Oplevelsesbaseret kommunikation.
Børn husker gode oplevelser og vil meget gerne opleve sjove ting. Fremtidens marketingkampagner vil i høj grad komme til at handle om at give børn oplevelser: Børneteater, tryllekunst, børnemusik festivaler, kurser etc.
Product placement.
I børnefilm, børneteater, skole- og børnebøger – ja, kort sagt alle steder, hvor børn opholder sig, vil virksomheder placere deres varer for at gøre børnene opmærksomme på deres eksistens.
Sundhed.
Børn kan aldrig blive for sunde, og sundhed er et godt ideal.
Den gode historie virker godt på børn, og den kan leve længe, hvis den er god nok.
Sådanne historier kan være enten opdigtede eller sandfærdige. Historierne behøver ikke handle om produktet, hvis blot de er relaterede, og afsenderen er klar.
Filantropi.
En god kampagne har et andet og større mål end blot mersalg. Gerne et idealistisk mål, som ingen kan have noget i mod. Et mål, som børn forstår, og som kan hjælpe med at udvikle børns empati.
Humor har alle brug for.
Marketingkampagner, der er sjove, appellerer stærkt til børn, og derfor kommer der mange flere sjove tiltag i fremtiden.
Kreativitet er et nøgleord.
Børn er kreative, og de skal derfor opfordres til kreativitet, hvis man gerne vil i kontakt med dem. Børn vil meget gerne involveres og være aktive. Produkter, marketingstrategier og kampagner, som appellerer til børns kreativitet, fantasi og aktivitet, vil blive populære.

Børnebøger og biblioteker

Markedet for børnebøger har ændret sig radikalt inden for de sidste 25 år.

Tidligere var det offentliges indkøb til folke- og skolebiblioteker det altafgørende; salget til institutionerne stod for omkring 90 % – mindst!

Det har ændret sig. Det offentliges indkøb af (børne)bøger er faldet drastisk, og det har tvunget forlagene til at ændre udgivelsespolitik.

Læs resten af Nils Bjervigs leder her.