Region Hovedstadens biblioteker har fokus på børnebibliotekerne

9 biblioteker i region Hovedstaden tager fat på nutidens, fremtidens eller bare
tidens børnebibliotek med temaet: Børnebiblioteket på vej.
Med udgangspunkt i samspillet mellem brugeradfærd, kompetencer og inderetning gennemføres et forløb på 5 lektioner á 5 timers varighed med det formål at de deltagende biblioteker konkret kan arbejde videre med deres børnebiblioteker.
Læs beskrivelsen her 

Digitalt Børne- og Ungdomsliv anno 2009

• 86 % af de 14-16-årige har en profil på nettet – det samme har 61 % af de 11-13-årige og 26 % af de 9-10-årige.
• 66 % af de 14-16-årige lægger billeder og videoer ud på internettet – det samme gør 32 % af de 11-13-årige.
• 41 % af de 14-16-årige ”tagger” andre på billeder – det samme gør 14 % af de 11-13-årige.
• 74 % af de 14-16-årige kommenterer på andres profiler – det samme gør 49 % af de 11 til 13-årige og 20 % af de 9-10-årige.
• 53 % af de 14-16-årige deltager i debatter på nettet – det samme gør 31 % af de 9-10-årige.

Se powerpointen og læs artiklen.

Markedsføring til børn

I disse krisetider skal man jo nok tage Center for Fremtidsforsknings rapport “Forbrugerbørn 2016” fra 2006 med et gran salt. Der er dog en række anbefalinger ift. markedsføring som nok stadig kan inspirere (både som noget biblioteket kan gøre, men også som inspiration til  hvordan biblioteket kan indgå i andres markedsføringstiltag):

10 mulige marketingtiltag over for fremtidens forbrugerbørn

Sponsorbørn.
Børnehaver får gratis udflugter og legetøj fra fabrikanter eller gratis madordning og børneteater. Man vil også sagtens kunne opleve, at børn med særlige talenter eller børn i al almindelighed oftere vil opleve sponsorbidrag.
Oplysning og læring vil være centrale elementer i fremtidens børnereklamer.
Oplysning og læring er pr. definition godt. En marketingkampagne kan legitimeres ved netop at indbygge oplysning og læring. Vil et dansk mejeri sælge mere mælk, kan de fx “lære” børn at lave mad, hvor man bruger mange mejeriprodukter?
Teknologiens rum bliver et af de populære medier for fremtidens marketingkampagner rettet mod børn.
Børn i dag er opvokset med teknologi, og teknologien er uundværlig i deres sociale relationer. De teknologiske medier, fx børneportaler, chatrooms, indlæringsfora og computerspil er medier, som børn dagligt benytter sig af. Det er medier, som er lette at få adgang til for virksomheder. De voksne har et forholdsvis lille indblik i de teknologiske medier, som børnene benytter, fordi de voksne ikke kommer i disse rum, og derfor vil den mest massive og direkte marketingpåvirkning foregå netop her.
Oplevelsesbaseret kommunikation.
Børn husker gode oplevelser og vil meget gerne opleve sjove ting. Fremtidens marketingkampagner vil i høj grad komme til at handle om at give børn oplevelser: Børneteater, tryllekunst, børnemusik festivaler, kurser etc.
Product placement.
I børnefilm, børneteater, skole- og børnebøger – ja, kort sagt alle steder, hvor børn opholder sig, vil virksomheder placere deres varer for at gøre børnene opmærksomme på deres eksistens.
Sundhed.
Børn kan aldrig blive for sunde, og sundhed er et godt ideal.
Den gode historie virker godt på børn, og den kan leve længe, hvis den er god nok.
Sådanne historier kan være enten opdigtede eller sandfærdige. Historierne behøver ikke handle om produktet, hvis blot de er relaterede, og afsenderen er klar.
Filantropi.
En god kampagne har et andet og større mål end blot mersalg. Gerne et idealistisk mål, som ingen kan have noget i mod. Et mål, som børn forstår, og som kan hjælpe med at udvikle børns empati.
Humor har alle brug for.
Marketingkampagner, der er sjove, appellerer stærkt til børn, og derfor kommer der mange flere sjove tiltag i fremtiden.
Kreativitet er et nøgleord.
Børn er kreative, og de skal derfor opfordres til kreativitet, hvis man gerne vil i kontakt med dem. Børn vil meget gerne involveres og være aktive. Produkter, marketingstrategier og kampagner, som appellerer til børns kreativitet, fantasi og aktivitet, vil blive populære.

Børnebøger og biblioteker

Markedet for børnebøger har ændret sig radikalt inden for de sidste 25 år.

Tidligere var det offentliges indkøb til folke- og skolebiblioteker det altafgørende; salget til institutionerne stod for omkring 90 % – mindst!

Det har ændret sig. Det offentliges indkøb af (børne)bøger er faldet drastisk, og det har tvunget forlagene til at ændre udgivelsespolitik.

Læs resten af Nils Bjervigs leder her.

Vinderen af konkurrence er fundet..

Det blev:

INGER MALLING
BIBLIOTEKAR 
GULDBORGSUND-BIBLIOTEKERNE

Tillykke og der bliver sendt en bog til Inger 🙂

Dejligt at vide at der er andre ude i den store verden der følger med på bloggen.

Konkurrence

Den første der skriver en mail til Lotte på losi@gentofte.dk og skriver “Nutidens børnebibliotek” i emnefeltet har vundet en bog – som kan afhentes eller “bestilles” hos Lotte.

 

Hilsen Lotte

Ithaca – billeder fra den 17. dec

http://flickr.com/photos/angermann/tags/ithaca/

Se Thomas fantastisk billeder fra vores dag på Ithaca.

Lotte

Links til let- og lix-tal

Så kommer endelig de links til lix- og lettal jeg refererede til på formidlingsmødet om letlæsningsbøger:-)

Let-tal

Find/ søg lettal for bøger: http://www.bogkassen.dk/lettal/default.asp

 

Lix-tal

Om lixtal samt program til at udregne lixtal: http://www.elkan.dk/lixtal.asp

Test en tekst, beregn online lixtal:http://www.internetformidling.dk/index.php?side=teksttest&handling=fullsize

Video om lix-udregning i word:  http://www.serverguider.dk/artikler_99.html

Min artikel fra Bibliotekspressen

Jeg har skrevet om vores arbejde med de 10 bud.

Modsatrettede kulturer mødes og sød musik opstår

Af: Helle Friis Appelby, bibliotekar på Gentofte Hovedbibliotek

Børnebibliotekarerne i Gentofte vil sadle om og ikke kun være pæne og høflige men også larmende, inspirerende og formidle på anderledes måder. Den nye profil involverer både citronhalvmåner og tatoveringer på personalet……

Der er ikke mange borgere der forventer at møde deres lokale politimand på biblioteket, i færd med at indtage et stykke citronhalvmåne. Og når borgeren bevæger sig ud på bibliotekets P-plads, bliver han/hun hjulpet op i den største af brandvæsenets stigevogne og får et indtryk af, hvordan biblioteket tager sig ud i fugleperspektiv.

Samme borger kan også komme ud for at skulle aflevere sine materialer, se sig omkring og opdage at alle i publikumsbetjeningen har fået tatoveringer siden sidst. Ja, selv den modne og hjælpsomme bibliotekar har fået en tatovering, der kigger op over kravekanten.

For slet ikke at tale om den dag, der var rockkoncert i et hjørne af udlånet, børnene dansede og de voksne klappede.

Folderen om bibliotekets aktiviteter for børn og unge ser også anderledes ud, ikke så pæn og stilfærdig som den plejer, men mere som en reklame for et supermarked.

Hvad sker der? Der sker det, at børnebibliotekarerne i Gentofte vil sadle om. Vi vil ikke kun være pæne og høflige men også larmende, inspirerende og formidle på anderledes måder. Selvfølgelig med afsæt i Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport: Fremtidens biblioteksbetjening af børn, som kom i foråret.

Rapporten er vores ”drejebog” for tiden, og der er nedsat en styregruppe bestående af udviklingschef, børnekulturkonsulent og ledende børnebibliotekar. Gruppen har til opgave at skabe grobund for en nytænkning af biblioteksbetjeningen for børn. På møder med alle børnebibliotekarerne i Gentofte diskuteres og brainstormes der på livet løs ud fra de ti bud i rapporten. For hvilke bud er vigtigst og skal prioriteres først? Nogle af budene synes vi jo at vi i forvejen opfylder, andre kan være mere grænseoverskridende, fordi de betyder en total omdefinering af vores vante rolle som bibliotekarer.

Laveste fællesnævner eller kultur for alle?

Hvorfor nu alt det pop og gøgl, skal et folkebibliotek ikke stå for kultur og seriøsitet? Selvfølgelig skal det det. Men det skal også signalere, at der er noget for alle vores brugere. Også dem der er til tatoveringer og brandmænd. Det er herligt at kunne konstatere, at arrangementet med politi og brandvæsen som tiltrak omkring 800 borgere, betød at der ved lukketid ikke kunne opstøves et eneste materiale om dette emne. Så er missionen med en god formidling lykkedes. At redningsfolkene fandt ud af at bibliotekarer ikke længere er den stereotyp, som de husker fra dengang de selv kom som børn på et børnebibliotek, er kun en ekstra bonus.

Hvad er det nu med de tatoveringer? Historien er kort fortalt, at Gentofte Bibliotekerne sommeren over, har haft sørøvere og pirater som tema for vores aktiviteter, koncerter og kreative workshops. Pirater har tatoveringer, så det skulle børnene til arrangementerne naturligvis også have mulighed for at få, på samme måde som de skal have adgang til at låne materialer om emnet.

Kald det at lokke med laveste fællesnævner. Vi synes det kunne være en øjenåbner for de biblioteksuvante familier. Vi gav dem noget at komme efter som de fandt sjovt og anderledes At de så blev lidt længere, fordi der var så mange interessante ting, man kunne låne med hjem, var kun til alles fordel.

Hvad kostede så sådan en tatovør? For meget til vores budget, når arrangementerne var betalt. Hvad så? Gudskelov for nettet og Google. Her kunne vi søge på airbrushtatovering og finde forretninger der sælger den slags maskiner til en rimelig pris.

Hvem skulle så lave de tatoveringer? Det skulle de kolleger der havde lyst – bibliotekarer, medhjælpere og bogopsættere. Det var hurtigt lært, nemt at udføre og så udløste det street-point.

Hvem var forsøgspersoner? Det var bibliotekspersonalet, og køen var lang!

Og så er vi tilbage ved indledningen, med de dekorerede medarbejdere i udlånet…..I foråret og henover sommeren har vi altså eksperimenteret med disse nye formidlingsformer. Og gik det nu an? Ja! Vores brugere undrede sig et kort øjeblik, spurgte hvad vi havde gang i og sagde for det meste: ”Mere af det”!. Så vi tør godt kaste os ud i flere udsædvanlige og udfordrende formidlingstyper fremover.

I forordet til rapporten, skriver kulturministeren, at udfordringen for bibliotekerne i dag er at skabe et rum, med en bred vifte af tilbud, der spiller sammen. Børn skal kunne møde det klassiske bogtilbud, de mange andre medietilbud, den kvalificerende formidling og de stimulerende aktiviteter. Uden at prale kan vi godt sige, at det skete her og forhåbentlig er det kun en begyndelse.

Ved at følge det tiende bud: Bibliotekets ledelse satser på børnene , som i virkeligheden er det vigtigste, uden at vi dog kan undvære de andre ni. Kan vi sammen føre børnebibliotekerne i Gentofte og resten af Danmark ind i en ny og epokegørende fremtid, der matcher de børn der vokser op.

Fører din vej dig til Gentofte Hovedbibliotek, så kik ind til børnebibliotekarerne, måske er du heldig at få en tatovering.

Ti bud på fremtidens biblioteksbetjening af børn.

1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket.

2. Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration.

3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud.

4. Børn leger – på biblioteket

5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder.

6. Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek.

7. Biblioteket skaber fællesskab – også for dem der er udenfor.

8. Biblioteket understøtter læring og dannelse.

9. Biblioteket skal ud, hvor børnene er.

10. Bibliotekets ledelse satser på børnene.

Kids Republic

Kids Republic er en børnebogsforretning i Beijing. De har dannet skole for rigtig mange af de nye børnebiblitoeksindretninger – også i Danmark.